Påsken i Johannesevangeliet

 Påsken i Johannesevangeliet

– lyset, kærligheden og det nye liv

I Johannesevangeliet er påsken ikke kun fortællingen om lidelse og død. Den er en dyb bevægelse gennem mørke mod lys, gennem frygt mod kærlighed og gennem død mod nyt liv. Hele fortællingen bæres af en grundtone om at kærligheden er stærkere end frygten og døden.

Palmesøndag – mennesket hylder håbet

Jesus rider ind i Jerusalem ikke som krigsherre, men på et æsel – et fredens dyr. “Hosianna!Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.”

Menneskene længes efter befrielse og håb. Men de forstår endnu ikke helt, hvilken form for fred Jesus bringer. Han kommer ikke med voldens magt, men med relationens og kærlighedens kraft.

Fodvaskningen – kærlighed som praksis

Hos Johannes findes ingen egentlig nadverindstiftelse som hos de andre evangelier. I stedet vasker Jesus disciplenes fødder. “Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.”

Her viser Johannes, at påskens centrum ikke er magt, men tjenende kærlighed. Det levende fællesskab bygges gennem ydmyghed, nærvær, omsorg og relation.

Det nye bud – kærligheden

“Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden.”

Dette er selve hjertet i Johannes’ påskefortælling. Ikke kontrol. Ikke frygt. Men kærlighed som livets vej.

Angsten og afskeden

Jesus taler åbent om frygt, sorg og adskillelse. Disciplene bliver urolige.

Men han siger: “Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.”  Det er ikke verdens fred bygget på magt og kontrol, men en indre og relationel fred.

Korsfæstelsen – kærligheden holder fast

Hos Johannes er Jesus ikke først offer. Han er den, som bliver stående i kærligheden helt ind i mørket. “Det er fuldbragt.” Ikke som nederlag, men som fuldendelsen af kærlighedens vej. Selv i døden slipper han ikke relationen.

Graven, Opstandelsen – stilheden før det nye

Maria Magdalene kommer til graven “Tidligt om morgenen den første dag i ugen, mens det endnu var mørkt…”. Johannes bruger mørket som billede på menneskets sorg, frygt og uvished.

Men graven er tom. Solen står op. Noget nyt er begyndt.

Genkendelsen - Maria Magdalene

Maria genkender først ikke Jesus. Hun tror, han er gartneren. Men så siger han hendes navn. “Maria!” Og hun svarer: “Rabbuni!” Det er et dybt relationelt øjeblik. Opstandelsen sker ikke som idé, men i mødet. I genkendelsen. I relationen.

Jesus viser sig – fred midt i frygten

Disciplene sidder bag lukkede døre af frygt. Så kommer Jesus ind iblandt dem. “Fred være med jer!” Det første ord efter opstandelsen er fred. Ikke hævn. Ikke dom. Men fred.

Thomas – tvivlen får plads

Thomas tvivler, og Jesus afviser ham ikke. “Ræk din finger frem…” Også tvivlen får plads i det levende rum. 

Påskens dybeste budskab hos Johannes

Hos Johannes handler påsken om

at lyset skinner i mørket

at kærligheden er stærkere end frygten

at relationen kan genopstå

at mennesket kan blive nyt.

Opstandelsen er ikke bare et mirakel efter døden. Den er begyndelsen på en ny måde at leve på. Et liv: i kærlighed, i fred, i relation, i fællesskab og i tillid til, at mørket ikke får det sidste ord.

Johannesevangeliet 1,5

“Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Steen

/ red. Laura