Steen Clausen 2026

Mens Gorbatjov står i spidsen for Sovjetunionen, fremsætter han visionen om et "Fælles Europæisk Hus" ( Common European Home ). Første gang offentlig i 1987, senere udfoldet i fuld skala i Strasbourg i juli 1989, hvor han beskriver et Europa fra Atlanterhavet til Ural præget af samarbejde, nedrustning og fælles sikkerhed.  Set i et større historisk perspektiv er det interessant, at denne vision bliver fremsat før Berlinmurens fald, før Tysklands genforening og før Sovjetunionens opløsning, for på det tidspunkt er Europa stadig delt af jerntæppet. Derfor bliver visionen af mange oplevet som både modig og næsten utopisk. For mig, som har fulgt denne periode tæt og arbejdede med forsoning på Balkan, er det måske netop derfor, at idéen om det fælles europæiske hus stadig står som et af de stærkeste fredsprojekter i Europas nyere historie. Visionen bygger på flere grundtanker: Sikkerhed er fælles. Ingen nation kan opnå sikkerhed på andres bekostning. Konflikter skal løses gennem d...

Årene hvor livet skiftede retning 5 år der ændrede mit liv og verden 1989 - 1994 En fortælling om kærlighed, frihed, mod og nye begyndelser Fra juraens og politikkens kontrollerede rum til tillidens, fællesskabets og kærlighedens vej "Tyngdepunktet flyttede sig fra kamp til skabelse, fra argumentation til dialog, fra systemer til relationer og fra frygt til tillid." Jeg voksede op i juraens verden og mit virke var fra jeg var 28 år i juraens og politikkens kontrollerede verden. Fra jeg var 44 til 49 år gammel ser jeg nu, at jeg flyttede mig fra det kontrollerede rum gennem Diapraxis udviklingsmodel til tillidens rum.  En udviklingsmodel som bringer modet i spil, må se sandheder i øjnene og gennem mod beslutninger finde vejlen til et helt andet liv i tillidens rum. En bevægelse der gennem alle årene var båret af kærlighed i min opvækst og senere. Det var dramatiske år. Ud af mit andet ægteskab. En “Sturm und Drang” periode med kvinder i årene før.  Det var også en dramatis...

Når vi studerer menneskehedens lange historie, er det let at lade blikket fange af konger, imperier, krige, revolutioner, teknologier og økonomiske systemer. Historiebøgerne er skrevet af sejrherrerne og fortæller om magtens bevægelser, om staternes opståen og fald, om nye opfindelser og om de kræfter, som har formet verden. Vesten står som centrum og imperialismen gennemsyrer ganske selvfølgeligt vores verdensopfattelse. Men under disse synlige begivenheder findes en anden historie, som ofte er vanskeligere at få øje på. Det er historien om menneskers fællesskaber, om relationernes udvikling og om den måde, hvorpå mennesker gradvist lærer at leve sammen, forstå sig selv og finde deres plads i det større levende fællesskab, som omfatter både mennesker og natur. Diapraxis 6 rum - indledning Set i dette lys bliver de seks rum vi arbejder med i Diapraxis et kort over fællesskabernes og civilisationernes indre udvikling, fremfor blot en metode til konfliktløsning eller personlig udvikling....

  Når jeg ser tilbage på mit liv, er der en rød tråd, som løber gennem det hele. Den begynder med et enkelt spørgsmål: Hvad mon der findes på den anden side af grænsen? Ikke blot den geografiske grænse mellem lande, men også den mentale grænse mellem mennesker. Den grænse, som frygten tegner. Den grænse, som historierne om de andre bygger op. Den grænse, som får os til at tro, at mennesker på den anden side er fundamentalt forskellige fra os selv. I min ungdom voksede jeg op midt under Den Kolde Krig. Europa var delt. Jerntæppet løb gennem kontinentet som et åbent sår. Vi lærte at de andre var de onde selv. Og så blev vi jo de gode.  Grænserne var trukket skarpt op og verden var sort/hvid. Illustration er fra den 16. juni 1947. Det var det barndoms og ungdomsbillede jeg voksede op med. I gymnasiet i begyndelsen af 1960’erne var jeg og andre trætte af den ensidige kommunikation. Det lykkedes os at uddele materiale “Fakta om Sovjetunionen”. Ikke fordi vi var kommunister. Vi var ...